Om Grauballegaard Biogas

Biogasanlæg i Lemming ved Silkeborg. Biogasanlægget skal behandle op mod 89.000 tons biomasse.

Præcis dataindsamling og lagerstyring

Grauballegaard Biogas' brovægt, udstyret med Grainit-teknologi, sikrer nøjagtig vejning af alle ind- og udgående læs.

Ensartet kvalitet og effektiv energiudnyttelse

Med en specialdesignet fortank og excentrisk snekkepumpe sikres en konstant ensartet konsistens af gylle.

Effektiv opgradering og varmegenvinding

Grauballegaards opgraderingsanlæg skiller effektivt CO2 og H2S fra metan, hvilket resulterer i en højrenset bionaturgas.

Brovægt

Det første man møder hos Grauballegaard Biogas, er vores brovægt. På denne brovægt, vejes alle læs ind og ud af anlægget. Brovægten er opkoblet med teknikken fra Grainit, som gør det muligt at dataindsamle alle informationen, som det kræves for at styre både ind -og outputs samt lagerbeholdninger.

Fortank

Anlægget er udstyret med en fortank. Alt gylle som kommer igennem anlægget, bliver læsset af her. I tanken er der placeret omrører for hele tiden at tilføre anlægget en ensartet konsistens.

Rågyllepumpe

Alt gylle som bliver indleveret til anlægget, bliver pumpet videre med en excentrisk snekke pumpe. Foran rågyllepumpen sidder en rotacut, som frasorterer fremmedlegemer samt neddeler gyllen.

Rågylleveksler

Rågyllen som pumpes til anlægget, bliver opvarmet fra omkring 10oC til omkring 40oC inden det tilgår reaktortankene. Dette sker igennem en varmeveksler, som får sin effekt fra overskudsvarme fra opgraderinganlægget.

Plansiloer

På anlægget er opført et plansiloanlæg. Overfladevandet som drænes fra silopladsen, bliver opsamlet til en overfladetank, som efterfølgende pumper overfladevandet tilbage i processen. Hele silopladsen er belagt med asfalt. Alt ensilage er overdækket med plastik samt net, dette gøres for at forhindre fugle i at prikke hul i plastikken.

LOBE Bigmix

Nærtliggende silopladsen står der et postlager. Dette postlager er af typen BigMix, som er leveret fra producenten LOBE. BigMixen fungerer som en walkingfloor der vandrer imodenden.

I enden er placeret to kegleformede blandere m. knive, som er med til at blande/neddele produkterne for at gøre massen mere ensartet.

Bigmixen har et rumfang på omkring 100m3, hvilket flydes to gange i døgnet, alt afhængig af biomasser.

Vogelsang Premix

Som indfødningspumpe til faste biomasser har vi på Grauballegaard Biogas en Vogelsang Premix. Dette system har til formål, at indføde alle faste biomasse fra BigMixen. Måden hvorpå premixen fungerer, er ved at recirkulere gylle fra reaktortankene og samtidig, via sneglsystem, snegle fast biomasse ind i strømmen af gylle. På denne måde gør man de faste biomasser pumpbar.

På den midterste del af premixen er der et kammer, hvor der er placeret en hulskive og en kniv. Kammeret er her, hvor gylle og biomasse mixes og neddeles ved hjælp af den roterende kniv. Den færdigblandede masse skal herefter igennem hulskiven, som er en 10mm plade med en masse huller. Dette gør igen, at massen neddeles yderligere. Efter hulskiven pumpes materialet ud til reaktortankene. Premixen er samtidig monteret med et stenfang, som skal opsamle alle fremmedlegemer.

Reaktortanke

Der er to reaktortanke på hver 7.000 m3. Dette kaldes samtidig – trin 1. Det er i disse to tanke, hvor alt gylle og fast biomasse tilføres. Reaktortankene har hver seks propelomrører.

Tankene er isoleret indvendigt og har omkring 3km varmerør monteret på siderne. Dette sikrer den gode varmeoverførsel. Der holdes 52oC i tankene. Tankene er monteret med dobbeltmembran dug, som giver mulighed for at lagre biogas ved en eventuel nedlukning eller service.

Begge tanke er monteret med niveau og temperatursensorer samt trykmåling af gasniveau, for overvågning og styring til opgraderingsanlægget.

Efterafgasningstanke

Efter de to reaktortanke er der placeret en efterafgasningstank – Dette kaldes trin 2. Denne tank er også 7.000m3 stk. Efterafgasningstanken er nedsænket 10cm i forhold til reaktortankene. Dette giver muligheden for at benytte sig af gravitation vedr. overløb. Dvs. at biomassen frit kan løbe videre i systemet. På den måde kan man minimere brugen af pumpen og derved mindske elforbruget.

Efterafgasningstanken er også monteret med seks propelomrører, magen til dem i reaktortankene. Dette giver en god sikkerhed i forhold flydelag samt en god evne til at ”løfte” sand med videre ud af anlægget. Endvidere er efterafgasnings-tanken også monteret med et cover, som også har dobbeltmembran til gaslagering. Tanken er monteret med niveau og temperatursensorer samt trykmåling af gasniveau, for overvågning og styring til opgraderingsanlægget.

Lagertanke

Sidste trin i biomassens vej ud af anlægget, er lagertanken. Lagertanken er monteret med gastæt soft cover overdækning. Tanken har ingen varmespiral, men produktionen af biogas sker stadigvæk, da temperaturen ligger omkring 42oC. Den producerede gas blæses tilbage til efterafgasningstankene. Lagertanken er forsynet med propelomrører.

Udleveringstank

Sidste trin, inden den afgasset gylle hentes og bringes til gylletanke hos lokale landmænd, er udleveringstanken. Tanken er på 138 m3 og er monteret med en enkelt omrører. Læssestudsen er placeret ved siden af lossestudsen, så chaufførerne kan holde samme sted og læsse/losse.

Fakkel

På anlægget er placeret en gasfakkel. Faklen er et sikkerhedselement på anlægget. Skulle der ske en utilsigtet hændelse på anlægget, da vil faklen begynde at brænde, hvorfor trykket i tankene vil falde. Faklen har en kapacitet på 1750 m3 rågas.

SRO-Systemet

Hele anlægget styres, reguleres og overvåges fra anlæggets IGSS, som er installeret på kontorets computere. Det hele forgår online, og man kan derfor altid tilgå anlægget, hvad enten det er fra mobilen eller PC’en i privaten. Der er døgnovervågning af anlægget. Alarmudringning sker også fra anlæggets SRO-system. Systemet er designet til at opsamle alle data fra anlægget, hvilket giver driftspersonalet den optimale mulighed, for at sammenligne parametre, energioptimerer samt forebygge vedligehold.

Opgraderingsanlægget

Ammongas har leveret opgraderingsanlægget til Grauballegaard Biogas. Opgraderingens formål er at skille kuldioxid CO2 og Svovl (H2S) fra metanen (CH4). Denne proces sker i store træk, i kolonnen K1. Man tilfører rågassen i bunden af K1, samtidig sprinkler man en Vand-Amin væske over rågassen. Denne Vand-Amin væske absorberer den sure gas, som er CO2 og H2S. Metanen siver videre igennem toppen, og videre til komprimering i vores to kompressorer.

CO2 og H2S’en er nu absorberet i Vand-Amin væsken og skal nu frigives, så væsken kan bruges igen. Den mættede væske pumpes nu over i kolonne 2. Her opvarmes den mættede Vand-Amin væske til Ca. 120oC, hvorfor CO2 og H2S frigives (afkoges / strippes). Vand-Amin væsken som ikke længere er mættet med CO2 og H2S, kan nu nedkøles til Ca. 35oC, hvorfor denne pumpes tilbage i K1 til videre absorbering.

Overordnede set kan man se det som et ottetals cyklus – Man absorberer den sure gas i K1 (metanen går fri), hvorefter man koger/stripper CO2 og H2S af den mættede væske i K2.

Opgraderingsanlægget fra Ammongas har desuden nogle store fordele.

Høj separation af CO2 ned til under 1% i bionaturgassen
Lavt elektrisk forbrug, 0,1 kWh/m3 gas
Metan udslip <0,1%
Ingen forfiltrering af rågassen
Leverer genbrugsvarme ved 85 0C og 45 oC
Trykløst system
Renset CO2 som kan anvendes til andre formål

Kedel

Til opgraderingen skal der bruges 145oC hedt vand. Dette skal til, for at kunne varme K2 op til de 120oC. Derfor har vi en 2MW danStoker gaskedel installeret, som forsynes opgraderingen.

Grundet den store temperaturdifferens mellem K1 (35oC) og K2 (120oC), kan vi anvende overskudsvarmen til opvarmning af andre processer på anlægget. Denne varmegenvinding sker igennem to varmeveksler, som forsyner en højtemperaturkreds og en lavtemperaturkreds. På denne måde kan vi varme alle vores tanke op med tøjtemperaturkredsen, og vores to substrat tanke, Biofilter samt rågylleveksler med lavtemperaturkredsen.

Kontroller

På anlægget tages der jævnligt tørstofprøver af biomasserne, som anvendes i anlægget. Dette giver mulighed for at følge kvaliteten af biomasserne, hvilket er med i planlægningen af foderplaner, som skal give den ønskede gasproduktion